Undskyld på forhånd jeg har bare et lige et mentalt nedbryd her, det sker tit om aftenen, det hele hober sig ligesom bare op i løbet af dagen og om aftenen kan jeg virkelig ikke tænke på et andet, det skal bare ud ellers kan jeg mærke at jeg vil græde til alt og jeg mener virkelig alt. Føler at det eneste sted jeg kan komme ud med det er her. Den er her ligesom altid for mig. Undskylder også for at det her indlæg bliver utrolig langt.
Noget af det værste jeg ved er når mine forældre kritisere mig og det sker desværre alt for tit. Jeg synes ikke selv jeg gør noget forkert, jeg gør jo mit bedste for at gøre dem glade og for at jeg selv skal være glad men det er ligesom det aldrig rigtig er nok. Det er som om at hvergang jeg har gjort noget godt bliver det overskygget hvis der er den mindste fejl ved det. Hvis jeg har støvsuget og lige mangler et par hundehår her og der, så kan et 10 tal i dansk være fuldstændig ligemeget for de hundehår de er godt nok meget vigtigere end skole og uddannelse. Det lyder totalt åndsvagt men det tager virkelig hårdt på mig.
Jeg har snakket med dem om det så mange gange men det er ligesom om der bare er fuldstændig ligeglade, de lytter slet ikke og er egentlig bare kolde i røven. Jeg kunne ligeså godt være usynlig på den måde. Jeg har virkelig prøvet alt for at få det til at sive ind i deres hoved men ja de gider ikke lytte. Det er det værste det er aldrig deres problem det må jeg sgu klare selv, jeg er bare en psykisk ubalanceret teenager. Det er jeg muligvis også men det er da på grund af dem at jeg bliver det hvis de ikke snart lytter til hvad jeg faktisk har at sige i stedet for at de bare sidder og glor på mig som skide porcelæns dukker så pokkers perfekte.
En meget nylig episode -måske ikke helt kritisere- nemlig fra i dag og lidt i går. I går kom min mor ned og spurgte om jeg ville med ind og se vild med dans som jo så er i aften. Det sagde jeg selvfølgelig ja til da jeg nu har set det på tv i hvad 5 år snart? og det kunne da være ret sjovt faktisk at se det live. Min mors rigtig gode veninde faktisk familiens rigtig gode veninde, kendte en der arbejder på TV2 som havde spurgt om nogen ville have billetter og det ville hun da gerne. Hun havde så fået sikret to billetter men kunne måske også skaffe en til mig. I dag finder vi så ud af at de billetter der egentlig var reserveret til os var blevet væk, altså de havde dem ikke alligevel af en eller anden ukendt årsag.
Nå men det fik jeg så af vide eftersom jeg arbejder samme sted som hende veninden. Jeg var egentlig fin med det for havde faktisk slet ikke regnet med at der havde været billet til mig. Så da jeg ligger hjemme på mit værelse og træner kommer min hjem, og hun er sur. Latterligt sur jeg synes faktisk det var lidt komisk altså, på en måde. Det sagde jeg dog ikke til hende da jeg kender min mor når hun er sur, faktisk ligesom mig, det vil hun dog aldrig indrømme. Nå men der går så lidt tid og så kommer hende og min far ned på mit værelse og spørger om jeg vil med på Bull. Jeg bliver lidt irriteret både fordi de udemærket ved at jeg prøver at være sund på den og også fordi det er fredag og det altså ikke er super duper hyggeligt at sidde på Bull og spise 'nem-mad' som jeg kalder det. Så jeg siger til dem at det vil jeg ikke.
Der bliver min mor så sur igen, igen så hun tramper op af trapperne og op i sin seng. Senere går jeg så op til hende og spørger hvad der lige gik galt for hende der. Hun ser ikke på mig og ignorere mig fuldstændig imens jeg snakker til hende. Så siger hun bare pisse koldt og barnligt "Gå du bare ned og fortsæt din 'træning' det gjorde mig virkelig sur. Hun var simpelthen så lidt voksen på det tidspunkt at jeg kunne have flået alle mine hår ud. Den måde hun sagde det på var virkelig nok til at sætte mit pis i kog hvis jeg skal være ærlig. Udover det er det altid ligefør det er livsnødvendigt at jeg træner, for jeg bliver jo fed i hvert fald hvis du spørger mine forældre, når jeg så træner så er det åbenbart latterligt. Det gør mig faktisk virkelig ked af det. Jeg har det dårligt med mig selv og det ville hun udmærket vide hvis hun lyttede til mig en gang imellem og derfor betyder det utrolig meget for at jeg faktisk for en gang skyld har fået en stabil træning op at køre men når hun så bare latterligør mig og min træning så bliver virkelig sur og ked af det, det får mig
virkelig lyst til bare at stoppe det hele.
Ja jeg gider faktisk ikke hvis det bare er sådan. Hvis jeg ingen støtte overhovedet får fra hende så kan det hele da også bare være ligemeget? Det var så her jeg tænkte mig lidt om og fandt frem til "Screw her" jeg gør
alligevel ikke det her for hende jeg gør det fanme for mig selv, og jeg skal vise hende.
Jeg ved egentlig ikke hvad meningen med det her indlæg er. Det er bare et røvsygt "Word vomit" indlæg.
Ingen billeder, ingen mening og heller ikke interessant. Jeg havde bare brug for at komme ud med det. Sorry.
Til sidst vil jeg godt lige tilføje;
Tillykke mor du har ødelagt en fredag der ellers skulle have været hyggeligt. Flot
Ingen kommentarer:
Send en kommentar